Min infrastrukturplan.
17.02.2008. af davidlhHvor længe skal vores infrastruktur lide?
Dette er et spørgsmål som længe har ligget mig på sinde, for det er over min forstand hvordan et af verdens rigeste samfund som Danmark trods alt er, fortsat ignorerer de kæmpe store trafikale og klimamæssige problemer vi lever med i Danmark. Miljø problemet er meget oppe i tiden, dog er mig en gåde hvordan det lykkes for regeringen ikke at skabe sammenhæng mellem disse to kæmpe store problemer, som i bund og grund hænger sammen.
Som følge af dette vil jeg gerne fremlægge mine ideer og planer, da jeg mener at det er vigtigt at skabe sammenhæng mellem dansk infrastruktur og dansk klimapolitik. I min infrastrukturplan bliver der taget højde for både transport- og miljø venligheden, f.eks. er der i min plan ingen brug af fossile brændstoffer, da ingen af transportformerne nævnt i planen bruger fossile brændstoffer.
Min infrastrukturplan
I bund og grund handler det om et skift i dansk infrastruktur politik, en fokus på sammenhæng mellem infrastruktur- og klimapolitik. Dette gælder selvfølgelig ikke kun Danmark, dette er et internationalt spørgsmål hvor ingen lande kan undværes, dermed ikke sagt at Danmark ikke kan være foregangsland, for Danmark har i mange år fungeret som brobyggere, istedet for vores nuværende “korsridder” position.
Jeg har før beskrevet min løsning på problemerne, dermed ikke sagt at disse forslag er endegyldige. Jeg mener dog stadig at vejen frem på det offentlige transport område, er en beskatning som kirkeskattten, dog ændres beskatningen på den måde at alle skatteborgere indbetaler denne ene procent af deres bruttoindkomst. Min såkaldte transportskat. Det lyder selvfølglig ikke af meget, men denne beskatning betaler også kun for driften af offentlig transport og afløser dermed billetter. Dette vil betyde at ingen skal købe billetter på div. togstationer eller andre steder.
Derimod betaler denne beskatning ikke for investeringer i den offentlige transport, denne slags beslutninger tages i folketinget. Jeg vil dog foreslog at visse investeringer er nødvendige, hermed vil jeg forklare hvilke investeringer jeg mener er nødvendige.
Tog til international, nationalt, regionalt og lokalt.
Først og fremmest skal vi have grundlaget for en bedre offentlig transport, dette skal sikres igennem en total renovering af nuværende skinner og andet materiel til togtransport. Dernæst skal vi se på udvidelse og forbedrelser af den nuværende bane, både til gods- og persontransport. Her er magnettoge(Billed1), de såkaldte maglev, især vigtige, da disse toge vil gøre det nemmere og hurtigere at rejse over større afstande i Danmark og videre til udlandet. Dette vil udkonkurrere den meget forurenende indenrigsflyninger. Disse maglev skal selvføglelig suppleres med ikke så hurtige
toge til mere regional transport, her kan de nuværende IC3(Billed2) og nye IC4 tog være en mulighed for den slags transport. Dermed kasseres de nuværende diesel forbrugene regionaltoge. Hermed nedsætter vi også vores benzinforbrug og dermed vil den danske offentlige transport være
fuldstændig uafhængig af fossile brændstoffer. Lokalt skal der også forbedres, bl.a. skal de største danske byer have S-toge(Billed3), svarende til det i den danske hovedstad København. I de større provinsbyer, såsom Randers, Kolding, Vejle, Horsens, Roskilde, Næstved og Fredericia investeres der i de såkaldte
letbaner, som derved vil gøre det lettere at rejse helt lokalt i byen og dens eventuelle forstæder. Letbaner kan dog tilføres i de største og større byer efter behov(Eks. Billed4)
Mindre byer skal der indsættes el-bybusser som kan fragte mennesker rundt i by og ydre områder. På denne måde vil der blive skabt grundlag for en infrastruktur uden mangler og uden utilgænglige områder for offentlig transport. Dermed er bilen gjort unødvendig.
Disse investeringer skal sættes i gang hurtigst muligt, da disse investeringer ikke ligefrem bygger sig selv. Investeringerne skal naturligvis planlægges ned til mindste detalje og derfor vil det også være en nødvendig med vores nuværende Infrastrukturkommission, der dog skal opdeles i fire udvalg: Internationalt, nationalt, regionalt og lokalt infrastruktur. Disse udvalg skal arbejde sammen og individuelt. Udvalgene skal hver i sig udarbejde planer og indhente tilbud osv., som derefter skal debatteres, bearbejdes og godkendes i folketinget.
Broer erstatter færger
Når man taler om dansk infrastruktur, bliver man også nødt til at tænke på at Danmark er et land af øer, derfor er broer nødvendige når vi skal forbedre vores infrastruktur. Færger er ikke længere et alternativ, da de forurener mere end højst nødvendigt. Desuden kan en færge ikke transportere ligeså mange mennesker, ligeså hurtigt og sikkert som broer. På den måde kan vi sikre hurtigere transport tider, endnu mere sikker transport af mennesker og gods, derudover kan vi sikre mindre forurening med tog overfart på broerne.
Femernbæltbro, kattegatbro og Als-Fyn bro.
De tre ovennævnte broer er en nødvendighed for en bedre infrastruktur i det ganske danske land.
Femernbæltbroen er vigtig fordi den åbner for en hurtigere transport til udlandet, både til gods-
og persontransport. Dette vil betyde en masse på export og import områderne. Dermed vil broen betale sig selv ind over en længere årrække, så pengene er givet godt ud. Heldigvis er denne bro også blevet planlagt, dog vil jeg opfordre til at bygge en maglevbane på denne bro. Et argument for en maglev forbindelse over femernbælt ville være: En ca. rejsetid på 60 min (uden stop) fra København til Berlin, på denne måde ville de to metropoler være tæt forbundet. Hvilket ville kunne komme både befolkningen og erhvervslivet til gode. Det sker ved at gøre plads til både gods- og persontransport på maglevbanen. Dette vil kunne skabe enorm vækst i både Danmark og Tyskland og på den måde vil en maglevbane på femernbæltbroen være en rigtig god investering i fremtiden. Se på hvad øresundsbroen gjorde for øresunds regionen, og det er kun lige startet, det kan skabe meget mere.
Kattegatbroen er vigtig fordi den vil skabe bedre sammenhæng ml. Danmarks to største byer, men også skabe en endnu bedre sammenhæng mellem vestdanmark og østdanmark. Som sagt, vil det kunne skabe vækst for Danmark, da det vil være til kæmpe gavn for erhvervslivet at deres gods kan komme hurtigere frem og tilbage. Også ang. persontransport vil det hjælpe på transport tider, f.eks. vil man kunne bo i Aalborg og arbejde i København, da transportiden København-Aalborg, med stop i Høje Taastrup og Århus, kun 45 min. med en maglevforbindelse over kattegat.
Als-Fyn broen er nok den mindst åbenlyse bro af de tre, men ikke desto mindre vigtig. Falck medarbejdere i Sønderjylland har i en del år været for denne bro, da den vil mindske transportiden betydeligt for patienter som f.eks. skal overflyttes fra Åbenrå hospital til Odense Universitetshospital. Dette er en de mange fordele der er ved denne bro, den anden fordel er som de to andre broer at den vil mindske transportiden betydeligt både for gods- og persontransport. Den trejde og sidste grund er at det vil skabe en vækst i Sønderjylland, som man også så da lillebæltsbroen blev bygget, alt hvad den bro har været med til at skabe i trekantsområdet og i middelfart er et godt eksempel på hvad der kan ske i sønderjylland med denne bro.
Tre-sporet motorveje.
Nu er infrastruktur jo ikke kun toge og offentlig transport. Motorveje er vigtige i forhold til transport som foregår i bil, som emmervæk er mere personlig. Denne form for trafik vil selvfølgelig være aftagende når maglevbanen er blevet lavet færdig, men der vil stadig være brug for tre-sporet motorveje i Danmark. Dette ville mindske problemer med kø-dannelser og derved mindske transporttiden betydeligt. Det tredje spor vil betyde at den inderste bane, udover nødsporet, vil komme til at fungere som lastbilbane. Dette ville gøre trafikken meget mere glidende, så derfor foreslog jeg at samtlige danske motorveje skal have dette tredje spor.
Som afrundning på dette vil jeg gerne påpege at dette er et foreslag som vil blive sendt til transport og miljø ministeriet. Som må de jo se om de synes om det?.
Jeg er overbevist om at denne plan er brugbar og at den vil virke, dermed ikke sagt at bedre idéer eksisterer og jeg vil med glæde diskutere andre og måske bedre løsninger.












